Hans Peter Jensen, født 1887 fortæller om sin tid som skomagerlærling hos sin bedstefar, hvor han voksede op.
”I Maj 1902 gav jeg mig altså hen til Skomageriet og vilde nu lære det Håndværk.
Jeg har fra 1. Maj 1902 og til 1. Januar 1903 syet 469 Stikninger på Sko og Støvler, og syet 122 Lapper på Sko og Støvler, og så har jeg lavet 94 Tråde og 140 Par har jeg halvsollet og 100 par har jeg bagflækket og syet 7 par Kiler på Træskostøvleskafter, og slået 67 Stød på og syet 9 Stropper fast på Støvler og sat 34 Knapper i Sko og slaaet Sinker under 11 Par Støvler og syet Tunger på 7 Par nye lange Støvler og lavet Småpillerier ved 171 Par.
I november Måned syede jeg et par sko til min Fætter Lars. Han var kun to År gammel, så skoene var jo ikke så store. Bedstefader måtte jo hjælpe mig meget med at lave dem, jeg havde jo ikke megen Forstand på at sy en ny Sko, men det gik da ellers meget godt. Jeg skar da ikke Overlæderet itu eller beskadige dem på anden måde og Skoene kom da også til at passe ham godt.”