Emma og døden

Emma er født 27.10.1885. Det meste af hendes familie blev revet bort af sygdommen tuberkulose (TB):

”Min lille søster Ida var den første, der bukkede under for tuberkulosen, hun blev kun 3 år gammel. Min mor var fortvivlet af sorg og ville så gerne have et andet barn i stedet. Endnu en lille Ida fik vi, hende mistede vi også.

Karl og Julius var blevet sendt ud at tjene hos nogle bønder, som havde lovet at tage sig af dem til de blev konfirmeret, de undgik at blive smittet, men jeg tror ikke far og mor så dem mere.

Far blev mere og mere syg, han hostede ustandselig. Mor kogte afkog af hørfrø, som de begge drak. Jeg tror, det lindrede, men noget lægemiddel var det vist ikke.

Lille Emma

En dag sad jeg på trappestenen og knugede min dukke ind til mig, jeg vidste at noget alvorligt var ved at ske. Der kom så en dame ud og sagde: ”Lille Emma, nu er din far død!” Hun tog mig i hånden og fulgte mig ind. Far lå i sengen, som om han sov, salmebogen lå under hans hage. Min mor græd og jeg prøvede at trøste hende: ”Kan du ikke se at far ikke er død, han trækker vejret,” sagde jeg.

Også Emmas mor døde af tuberkulose, da Emma var 10 år. Emma voksede i stedet op hos sin mormor. Som 14-årig kom hun ud at tjene, og måtte fra da af klare sig selv.”